Jens Langknivs Hule

    © Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-3.0 Denne gang skal vi et smut uden for kommunen (den gamle Kjellerup Kommune red) - ikke langt, men dog ind i Karup Kommune. Vi kører ad Skivevej, forbi Skræ og ad Årestrupvej mod Karup, men kun ca. 500 m. Et skilt på venstre hånd (red: Ved ikke om det står endnu) viser ind mod langdyssen.

Her parkerer vi bilen, og så skal vi på en pragtfuld spadseretur gennem Ulvedal Plantage. 15-20 min. tager det at finde ind til langdyssen, men der er tydeligt skiltet. Det er forbavsende at finde en langdysse af denne dimension på dette sted. Begravelsespladser af denne art er sjældne i Midt– og Vestjylland—af helt naturlige årsager. Vest for israndslinjen (stort set hovedvej 13) findes ikke sten af denne størrelse – dvs at hver eneste er transporteret hertil, 2-3 km.

Et imponerende arbejde, når man tænker på, at det er sket under yderst primitive forhold i yngre stenalder, altså for ca. 4000 år siden. Langdyssen har ligget upåagtet hen i mange år. Dækstenene forsvandt en efter en, så nu er der kun en enkelt tilbage—og i 1929 var også den største af randstenene på vej bort. Der skulle rejses en mindesten for Kongeskovens skaber (Stendal, Ulvedal og Havredal plantager), forstinspektør G.W. Brüel, og man havde udset sig den største af randstenene—skovens folk havde fået besked på at flytte den. I sin bog ”Alhedens Kongeskov”, fortæller Jørgen Nielsen levende om, hvordan det lykkedes for lokale naturelskere at få sat stopper for den plan. Centralbestyreren i Thorning , Andreas Urmager, havde aldrig før prøvet at ringe til København, men ved hjælp af kollegaen i Kjellerup lykkedes det at komme igennem til Nationalmuseet. Et telegram herfra til Skovridderen stoppede yderligere vandalisme.

Året efter blev langdyssen udgravet, restaureret og lovformeligt fredet. Langdyssen er 36 m. lang, 7,5 m. bred og med 2 stengrave, hellekister. Ja, men hvem var denne Jens Langkniv, og hvorfor Jens Langknivs Hule? Jo, Jens L. var fører for en røverbande, der huserede i det midtjyske område i slutningen af 1500 tallet (han er omtalt i Randers Byes Tingbog 24. juli 1598), så han er historisk korrekt, men det er overleveringen, der har henlagt hans færden her til langdyssen.

Der er intet historisk bevis for , at Jens L. har holdt til her—men han kan udmærket have gjort det. Langdyssen har to gravkamre, hellekister, der kan have været skjulested for ham. Blicher skriver om røveren i sin fortælling ”Oldsagn på Alheden”, men mest kendt er Jeppe Aakjærs roman: ”Jens Langkniv”.

Om sin baggrund for at skrive romanen siger Jeppe Aa. bl. a.: ”Jeg har søgt at bibringe andre noget af det gys, der gennemskar mig som barn, når de gamle rigtigt åbnede for fortællerkisten med, hvad de vidste om deres barndoms rædsel, røveren med det vilde navn. Romanen blev filmatiseret for snart mange år siden uden at blive nogen succes. For et par år siden blev den udsendt som tegneserie, ypperligt fortalt og tegnet af Orla Klausen. Fra Historiske steder på Kjellerupegnen Viggo Bøegh Nielsen

Teksten er taget fra
”Historiske Steder på Kjellerup egnen”
Af Viggo Bøegh Nielsen 1985